CEWE FOTOBOGEN fås i forskellige størrelser og varianter.
På startsiden vælger du det ønskede CEWE FOTOBOG-format og type (overflade, indbinding).
Du kan vælge mellem at anvende CEWE FOTOBOG-assistenten eller at oprette CEWE FOTOBOGEN manuelt og springe CEWE FOTOBOG-assistenten over.
Assistenten hjælper dig med at fordele dine billeder i bogen og opretter et designforslag for dig.
Du har fuld kontrol over det nødvendige antal sider og stilarten til din CEWE FOTOBOG.
Assistenten kan eventuelt arrangere dine billeder kronologisk i forslaget.
I den forbindelse søger den for at dine oplevelser placeres på samme side efter optagetidspunkt, dvs. at morgenmad med venner findes på en side, men festen om aftenen starter på næste side, så de forskellige begivenheder så vidt muligt ikke bliver blandet sammen.
PÅ denne måde får du et virkelig godt grundlag for din CEWE FOTOBOG.
Du kan også vælge at arrangere billederne efter filnavn eller bedømmelse.
Her placerer assistenten også tidsmæssigt sammenhængende begivenheder på samme side eller på hinanden følgende sider.
I editoren kan du derefter tilføje tekster, ændre sidelayout eller forstørre, formindske, tilføje, fjerne eller erstatte enkelte billeder.
Du kan også starte CEWE FOTOBOG-assistenten flere gange for at finde de bedste indstillinger eller tilføje flere sider (også med brug af andre stilarter).
Du kan finde flere oplysninger om at arbejde med CEWE FOTOBOG-assistenten i kapitlet "CEWE FOTOBOG-assistenten".
Hvis du alligevel ønsker at designe din CEWE FOTOBOG manuelt, kan du deaktivere automatisk start af assistenten permanent under "Muligheder". (Se kapitlet "Programindstillinger"). Så bliver CEWE FOTOBOG-assistenten sprunget over som ved valg af "Opret fotobog uden assistent", og du kan begynde med en tom fotobog.
Du kan til enhver tid starte CEWE FOTOBOG-assistenten fra kontekstmenuen i fotobog-editoren.
Du kan finde flere oplysninger om at arbejde med CEWE FOTOBOG-assistenten i kapitlet "CEWE FOTOBOG-assistenten".
Med en helt ny CEWE FOTOBOG, som du opretter fuldstændig manuelt, får du først vist en "tom" fotobog med et standard-sidelayout.
Eller du kan åbne en tidligere gemt fotobog for at fortsætte med at redigere den.
En CEWE FOTOBOG består altid af en indbinding, første og sidste indholdsside (enkeltsider) og de resterende indholdssider (dobbeltsider).
Indbindingen udgør for- og bagsiden på en fotobog.
Indbindinger af kunstlæder eller lærred bliver ikke trykt, og man kan kun vælge farve på materialet. Indbindinger til tryk (hard- og softcover) bliver kun designet på ydersiden, da det kun er disse, der senere er synlige. (Indbindingens indersider forbliver hvide.)
På bagsiden har de trykte indbindinger en stregkode, som er uundværlig under produktionen og ved levering af CEWE FOTOBOGEN.
Denne stregkode kan derfor hverken fjernes eller redigeres.
På bogryggen er der et tekstfelt, hvor man kan angive en bogtitel, fortrinsvis den samme titel som på forsiden.
Dette tekstfelt findes ikke på fotohæfter, da de ikke har nogen bogryg.
Indholdssiderne gengives og redigeres i arbejdsområdet som dobbeltsider ved siden af hinanden, da de danner en visuel enhed, når bogen slås op.
Kun på første og sidste side skal halvdelen af dobbeltsiden være tom, da den anvendes som inderside til indbindingen eller som skilleark.
Denne begrænsning findes af tekniske årsager også på hæfter uden limet indbinding.
En fotobogside kan indeholde en baggrund, et sidelayout, billeder med og uden skabeloner eller rammer, cliparts og tekstfelter.
Nede til venstre i programmet kan du vælge, hvilken elementtype du vil indsætte.
Du kan vælge mellem følgende:
Vælg først baggrund for den aktuelle side i CEWE FOTOBOGEN ved at trække den til den pågældende side med musen. Dobbeltklik på preview-billedet af baggrunden for at lægge det på hele dobbeltsiden. Alternativt kan du bruge knapperne i underkanten af valgområdet.
Det samme gælder for sidelayouts. De indsættes med de samme funktioner som baggrundene.
Billeder trækker du med musen til den pågældende billedpladsholder i sidelayoutet eller til en tom side.
|
Tip: |
Cliparts trækker du hent enkelt ind på arbejdsområdet (ikke til en billedpladsholder).
Clipartenes placering, størrelse og drejning kan tilpasses.
En skabelon trækker du med musen til en billedpladsholder for et billede. Den gør dele af billedet transparent og giver billedet en ny udvendig form.
En ramme pynter derudover skabelonen med clipartelementer.
Alle dobbeltsider i CEWE FOTOBOGEN, inklusive indbindingen, er anført som miniaturer i sidevalgområdet til at navigere, og så man kan danne sig et overblik.
Rullepanelet under sidevalgområdet flytter miniaturerne mod højre og venstre.
Klik på et miniaturebillede for at åbne den pågældende side i arbejdsområdet.
Sidernes rækkefølge ændrer man ved at klikke på en side i eksempelvisningen, holde venstre museknap nede og flytte siden til den ønskede placering i sidevalgområdet.
I værktøjslinjen findes de vigtigste værktøjer eller kommandoer, der kan anvendes direkte på et markeret element i produkt-editoren, eller som man kan indsætte et nyt element med. Vær opmærksom på værktøjstippene.
Du finder en liste og beskrivelse af værktøjerne i kapitlet "Værktøjslinjen".
Alle de funktioner/værktøjer, der kan anvendes på det markerede element, finder du også i kontekstmenuen, der åbnes ved at klikke med højre museknap i editoren eller på det markerede element.
Her vises den valgte fotobogside, der er valgt i sidevalgområdet, til redigering.
Du kan arbejde videre med skabelonerne i valgområdet til din CEWE FOTOBOG som i et tegne- eller tekstbehandlingsprogram. I valgområdet kan du vælge en baggrund til hver enkelt fotobogside (se kapitlet "Arbejde med baggrunde"), definere et sidelayout og naturligvis indsætte billeder og tekster.
Billeder og tekster optager altid et rektangulært område (sidelayoutramme) i bogen, som du kan flytte eller forstørre. Hver ramme kan man klikke på med musen og ændre.
Du kan markere flere rammer samtidig ved at tegne en "valgramme" med musen.
Det virker desværre ikke, hvis de billedpladsholdere (eller tekstfelter), der skal markeres, ligger på et af dine egne billeder som baggrund, da baggrundsbilledet også bliver markeret.
(Se kapitlet "Arbejde med sidelayouts".)
I visningslisten finder man værktøjer til styring af sidevisningen (zoomfunktioner, preview, drejning) og ved siden af dem produktegenskaberne og Bestil-knappen ("Varekurv").
Se kapitlet "Oversigtspanelet".
Du kan ændre størrelse, indbinding og papirkvalitet på din CEWE FOTOBOG senere.
Men du kan kun ændre fotobogens størrelse inden for den samme formatretning; dvs.: en fotobog i højformat kun til et andet højformat, en kvadratisk fotobog kun til et kvadratisk format og et tværformat (panorama) kun til en fotobog i tværformat.
Åbn "Produktegenskaber" i programmet (nederst til højre i softwaren eller ikonet i værktøjslinjen). Dialogboksen "Produktegenskaber" åbnes.
De indbindings- og papirtyper, du kan vælge til dette fotobogformat, kan indstilles direkte i dette vindue.
Når du trykker på knappen "Ændr størrelse" nederst til venstre under "Produktegenskaber", vises alle de typer fotobøger, der er kompatible med dit aktuelle fotobogsprojekt, med angivelse af priser.
Klik på den ønskede type fotobog, og bekræft ved at trykke på "OK", derefter vises der en advarsel om, hvad din ændring medfører (eventuelt begrænset sideantal m.m.). Hvis du fortsætter, ændres din fotobog til den nye fotobogtype.
|
Ved ændring af en fotobog kan der i sjældne tilfælde opstå uventede effekter:
Reager på advarsler, og kontrollér din fotobog omhyggeligt efter ændringen. |
|
Tip: Hvis du vil bestille din CEWE FOTOBOG i flere formater. Du skal starte med at gemme din færdige CEWE FOTOBOG. Når du vil genbestille din CEWE FOTOBOG, sådan som du oprindeligt oprettede den, skal du bare lægge den i indkøbskurven og for forlade indkøbskurven igen ved at trykke på "Tilføj produkter". Indlæs den gemte CEWE FOTOBOG ved at vælge menupunktet "Filer" i titelmenuen. |